Waltham

Kom i bedre form og reducer risikoen for stress: Få et kæledyr

Ny undersøgelse peger på, at vejen til et bedre helbred og et sundere liv er meget enkel: Få et kæledyr. Kæledyrsejere er nemlig ikke bare i bedre form, de er også mindre stressede og bedre socialt velfungerende, viser ny forskning.

At behandle husstandens hund eller kat med motion og rigtigt foder er godt for det firbenede familiemedlem, men også for kæledyrets tobenede ejere. Forskning fra det anerkendte engelske forskningsinstitut Waltham Centre For Pet Care and Nutrition viser, at mennesker, der er sammen med kæledyr, er i bedre fysisk form, mere sociale – og betydeligt mindre stressede.

Waltham har samlet viden fra en lang række internationale undersøgelser, der alle entydigt fremhæver, at samværet med dyr har en sundhedsfremmende effekt på børn, voksne og ældre. De resultater kan man sagtens genkende i Dyreværnet, der er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Hvert år hjælper Dyreværnet flere hundrede forsvundne dyr tilbage til deres ejere og formidler omkring 1.200 dyr videre til nye omsorgsfulde hjem.

Pulsen falder, når du aer din kat og klapper din hund
”Vi kæledyrsejere ved, hvor livsbekræftende det er at vandre en lang tur i skoven med vores glade hund eller hvor afslappende det kan være, når man kommer hjem efter en lang arbejdsdag og starter med at hilse på sine logrende familiemedlemmer. Og det er der en grund til. For målinger viser, at når du kæler med en hund eller en kat, falder din puls. Handlingen påvirker også mængden af stresshormoner som reduceres, mens mængden af endorfiner stiger,” siger Direktør for Dyreværnet Rikke Christensen-Lee.

Waltham

Den omfattende undersøgelse beviser endvidere, at samvær med kæledyr kan medvirke til at dæmpe bekymringer forbundet med angstprovokerende oplevelser og have en gavnlig effekt på stressrelaterede symptomer, ikke mindst fordi man som eksempelvis hundeejer ofte har en mere aktiv livsstil.

”Vi ved også, at ældre på plejehjem, der har kat, eller får besøg af hunde, bliver gladere og sundere”, pointerer Rikke Christensen-Lee.

Ofte omtalt som børnenes bedste ven
Men det er ikke kun de ældre borgere, der har gavn af samværet med vores firbenede venner. Den engelske undersøgelse peger på, at kæledyr kan have en særlig rolle i udviklingen af velfungerende børn. Tit omtaler børn deres hund, kat eller kanin som deres allerbedste ven. Og at have et kæledyr er samtidig med til at lære børnene både ansvarlighed, empati og omsorg.

Waltham

”Når vi taler med familier om kæledyr, omtaler de dem ofte som en del af familien. For mange børn er hunden eller katten deres bedste ven, og den de ofte deler deres fortrolige oplevelser og tanker med. Kæledyrene har en vigtig funktion, både når det handler om at det emotionelle og tryghedsskabende, men også når det drejer sig om det aktive og fysiske,” slutter Rikke Christensen-Lee.

WALTHAM er det globale forskning og videnscenter for kæledyrsernæring for Mars Petcare, og er verdensledende autoritet inden for forskning og ernæring af katte og hunde samt inden for samspillet mellem mennesker og dyr.

I mere end 50 år har WALTHAM Center for kæledyrsernæring været den verdensledende autoritet og i absolut front inden for forskning inden for kæledyrsernæring og sundhed. Waltham Center for Pet Nutrition ligger i Leicestershire, England. Det er et cente, der lever op til topmoderne standarder, og hvor komplet faglig viden inden for forskning & udvikling fra alle verdens firmaer, der arbejder med husdyrs behov i Mars-koncernen, er forenet for at opfylde kæledyrenes behov på en praktisk måde.

Læs mere om Waltham >>
/waltham.aspx