Er min hund eller hvalp syg?
Hvordan ved man, om hunden er syg? Brug denne hurtige tjekliste til at se, om hunden er i god form, eller den har brug for et besøg hos dyrlægen.
- Øjnene skal være klare uden udflåd
- Snuden skal være fugtig og kølig, med mørk pigmentering og ingen udflåd
- Ånden skal lugte frisk, og hunden skal trække vejret normalt
- Tandkødet skal være ensartet lyserødt og vende tilbage til lyserød på mindre end to sekunder, hvis du trykker på det
- Tænderne skal være hvide og rene
- Ørerne skal se rene ud og lugte rene
- Pelsen skal være glansfuld og ikke mat
- Huden skal være glat, ren og smidig. (Tip: træk forsigtigt lidt op i huden over hundens skulder i en teltform – hvis den ikke falder tilbage straks, lider hunden af dehydrering).
Hvis du gennemgår denne tjekliste hver uge, hjælper den dig med at lære, hvad der er normalt for din hund – og gør det nemmere at vide, når den har brug for lægehjælp.
Læs lignende artikler