Førstehjælp til hunde og hvalpe

Ud over at have dyrlægens telefonnummer ved hånden er det godt at vide, hvordan du giver din hund førstehjælp.
Opsvulmet mave
- Hvis din hunds mave ser opsvulmet ud og er fyldt med gasser, skal du straks kontakte din dyrlæge.
Kvælningsrisiko
- Prøv at åbne hundens mund og fjern genstanden.
- Husk at kontrollere hundens gummer.
- Når du har fået genstanden ud, skal din hund kontrolleres af en dyrlæge.
Kollaps
- Hold luftvejene frie ved at strække hundens nakke ud, og hold hundens tunge ud til siden.
- Opsøg straks dyrlægen.
Snitsår i poterne
- Kom gazebind eller en ren pose om poten.
- Brug aldrig en elastisk eller kompres omkring poten.
- Opsøg dyrlægen.
Diarré
- Giv hunden små mængder vand med lidt glukose eller en tynd grøntsagsbuillon
- Hunden må ikke fodres.
- Hold hunden varm og kontakt dyrlægen.
- Opsøg straks dyrlægen, hvis hundens afføring indeholder blod.
Ondt i ørerne
- Prøv ikke at fjerne fremmedlegemer i hundens ører.
- Kontakt dyrlægen for at få kontrolleret hunden efter infektioner.
Øjenskader
- Lad ikke hunden gnubbe sig i det påvirkede øje.
- Prøv at skylle øjet med rent, varmt vand for at fjerne alt, som kan forvolde problemet.
- Dæk hundens øje med fugtigt gazebind eller en klud, hvis skaden er mere alvorlig.
- Kontakt dyrlægen.
Anfald eller kramper
- Tag hundens halsbånd af, og sørg for, at den ikke befinder sig i nærheden af eksempelvis en trappe.
- Hold luftvejene frie ved at strække hundens nakke ud, og hold hundens tunge ud til siden.
- Sørg for, at rummet er mørkt og stille, og undgå pludselig støj, som ringeklokker og døre, der smækker i.
- Skriv de nøjagtige tegn op inden, under og efter anfaldet.
- Kontakt dyrlægen så hurtigt som muligt.
Forgiftning
- Kontakt straks dyrlægen.
- Tag giften eller emballagen med giften med hen til dyrlægen.
Trafikulykke
- Sørg for, at hunden ligger roligt, stille og behageligt.
- Hold den fast ved behov for at undgå yderligere skade.
- Læg tryk på alle synlige skader med en ren bandage eller en ren klud.
- Kontakt dyrlægen så hurtigt som muligt
Hvepsestik eller slangebid
- Ved et hvepsestik skal du holde hunden kølig og undgå at motionere den.
- Hvis området omkring stikket er hævet i mere end en time, eller hvis din hund har svært ved at trække vejret, skal du kontakte dyrlægen.
- Ved et bistik kan du hurtige fjerne brodden uden at nive hunden.
- Ved et slangebid skal du holde hunden så stille som muligt og opsøge dyrlægen.
Opkastninger
- Hvis opkastningerne bliver ved, skal du notere, hvad hunden har kastet op.
- Tag om muligt en prøve med til dyrlægen for kontrol.
- Hunden må ikke fodres, før den har været hos dyrlægen.
Læs lignende artikler