TILBAGE

Hvor meget motion har hvalpen behov for?

10.jpg

Det almindelige råd er en halv times gåtur to gange om dagen. Men du skal også have hvalpens vækst og kropsform med i vurderingen.

Faren ved at overdrive hvalpens motion

Det kan se ud som om hvalpen er forsynet med batterier med lang levetid, men de har også brug for masser af hvile for at vokse. Jo større din hvalp er, desto mere udsat er den for at få problemer med leddene, og unge hunde kan udvikle alvorlige sundhedsproblemer, hvis de får for meget motion.

Tag det roligt i begyndelsen

Hvis du lægger for hårdt ud, vil både du selv og din hvalp ende med at blive stive og trætte. Pleje efter gåturen er også vigtig: du skal give hvalpen mulighed for at hvile sig i skyggen og koldt vand på varme dage og på et varmt sted uden træk om vinteren.

Skræddersy motionen til racen

Selvfølgelig har en whippet behov for en mere krævende gåtur end en basset hound. Hvad der er mindre klart er, at nogle racer med korte næser som f.eks. bulldog, boxer og moppe, kan få åndedrætsproblemer og få brug for kortere og hyppigere gåture i stedet. (Hvis hvalpen gisper meget, trækker vejret uregelmæssigt, vakler eller næsten ikke trækker vejret, skal den til dyrlæge hurtigt).

Træning er også motion

Regelmæssig motion er godt for hvalpens krop. Det modvirker også kedsomhed og destruktiv adfærd. Masser af træningssessioner inkluderet i hundens motionsrutine er en god måde at gøre det på.

Det er en god idé at lære hvalpen tidligt, hvordan den går i snor, ved "fod" ved siden af dig i stedet for at lade den trække dig med. Prøv tipsene i vores træningsakademi video hvor du kan se, hvordan du gør.

Legetøj

Legetøj som bolde og frisbees er sjove for både dig og hunden. Men ryk ikke hvad som helst ud af hvalpens mund, da unge tænder ikke tåler voldsomme lege endnu.

Prøv at fastholde en rutine

Hvalpen er normalt mest aktiv om morgenen og aftenen, så det er de bedste tidspunkter at motionere med den – før den får mad. Hvis vejret er dårligt, kan du forkorte gåturen, men prøv at undgå at droppe den, da hvalpen vil savne rutinen. En aftengåtur bør betyde, at hvalpen er dejligt afslappet, når du har brug for det.

Læs lignende artikler

img-space