Sådan giver du din hund medicin
Det kan være meget stressende at få hunden til at tage medicin – både for dig og hunden! Ud over at være rolig og give hunden masser af opmærksomhed og belønning finder du her nogle andre tips til at gøre det lidt nemmere.
Piller
- Læg hånden rundt om hundens snudeparti og hold hundens snude op mod loftet
- Med den anden hånd åbner du underkæben og placerer pillen bagest på tungen
- Luk hundens mund og masser dens hals eller pust let i hundens snude
- Hold godt øje med hunden, så du er sikker på, at den sluger pillen
Du kan også prøve at gemme pillen i et lille stykke kød.
Flydende medicin
En lille pipette gør det nemmere.
- Læg hånden rundt om hundens snudeparti og hold hundens snude op mod loftet
- Med den anden hånd stikker du pipetten ind i siden af hundens mund
- Tryk langsomt væsken ind, stop for at lade hunden synke.
Øredråber
- Tal med dyrlægen, hvis din hunds ører er meget snavsede – øredråber er ikke effektive, hvis øregangene er blokerede
- Se efter, at der ikke er nogen sår eller skrammer i hundens ører, ellers kan spritten i øredråberne svide.
Øjendråber
Det er meget nemmere, hvis I er to om det.
- Giv hunden kommandoen 'sit'
- Bed din hjælper om at holde hundens snude op mod loftet ved nænsomt at holde om dens snudeparti.
- Løft forsigtigt hundens øverste øjenlåg, og administrer dråberne.
Hvis du ikke har en hjælper, findes der to måder at give hunden øjendråberne.
- Giv hunden kommandoen 'sit', gå derefter hen til den forfra
- Brug den ene hånd til at løfte hundens øverste øjenlåg tilbage
- Brug den anden til at administrere dråberne.
Eller hvis hunden ikke vil samarbejde:
- Knæl og hold armen nænsomt rundt om hundens hals i en låst position, med hånden under kinden
- Brug din anden til at administrere dråberne.
Hvis du stadig har problemer, kan du bede dyrlægen eller en veterinærsygeplejerske om at demonstrere det for dig.
Læs lignende artikler