TILBAGE

Derfor er rester fra bordet ikke den bedste kost til din hvalp

5_2.jpg

Din hvalps lugtesans er tusind gange mere følsom end din. Så det er ikke så underligt, at den er så interesseret i din steg. Den vil helt sikkert gerne prøve den (og kan næppe stoppe den i at kaste sig over det, du taber). Men det er ikke en god idé at vænne den til at få rester fra bordet.

Nogle ingredienser kan være skadelige

Sukker er usundt for hundens tænder, krydderier irriterer hvalpens fordøjelsessystem, og for meget fedt eller mælkeprotein kan medføre diarré.

Din hvalp kan blive en nervøs spiser

Hvis din hvalp får den idé, at maden fra bordet er bedre, vil du få problemer med at få den til at spise sin almindelige mad, når der ikke er nogen madrester.

Din hvalp kan begynde at tigge mad hos fremmede

I parken vil hvalpen opdage, at det er en god måde at opnå opmærksomhed, hvis den tigger fra fremmede, der spiser. Men afhængig af, hvad den får, kan du risikere en dårlig mave på vej hjem. Og når den bliver større, kan den uønskede opmærksomhed være irriterende eller skræmmende for børn.

Et uafbalanceret foder kan påvirke din hvalps vækst

Hvis din hvalp fylder sig med rester, kan den gå glip af nogle af de næringsstoffer, den har brug for til sin vigtige vækst. Hvis den f.eks. får for meget fosfor, vil kroppen miste vigtigt kalcium og for at kompensere vil den udsulte knoglerne. På den anden vil den måske bare ende med at spise for meget – og blive overvægtig.

Kærlighed, ikke rester fra bordet

Det din hvalp virkelig ønsker er din kærlighed og opmærksomhed, og godbidder er ikke nogen god erstatning. Sæt foderet ned til den, inden du spiser, så vil den ligge glad i sin seng, mens du spiser din mad. Hvis du allerede har vænnet den til at forvente rester, skal du ignorere den, mens du spiser og give den masser af opmærksomhed bagefter i stedet. Den vil vokse op til at blive bedre socialiseret, sundere og gladere.

Læs lignende artikler

img-space